Case: Har jeg løbet mine knogler i sænk? DEXA gav svaret på 20 minutter

22. apr, 2026 | Dexa-scanning, Sundhed, Sundhed og fitness

Af David Stoltenborg, ultraløber

Svaret var hurtigt at få, og samtidig fik jeg unik indsigt i resten af kroppen.

Nu kan jeg optimere muskelmasse og fedtprocent på bestemte områder.

💡Kend dit fundament: Sådan belastes kroppen

  • Mange løbere, og især nybegyndere, glemmer, at løbetræningen stiller enorme krav til både dine fødder og ben.
  • For hvert skridt, du tager ved løb, absorberer kroppen et stød, der svarer til op imod tre gange din egen kropsvægt.
  • Kendskab til kroppens svagheder er essentiel forebyggelse, hvis du vil undgå en langvarig løbeskade.

Kun begyndelsen

Det bliver ikke min sidste DEXA scanning.

Den første her bliver min baseline måling, og det næste år venter tre mere.

Så kan jeg følge udviklingen over tid, og de næste bliver lige før – og lige efter – et ultraløb. For hvor meget nedbryder jeg egentlig efter et løb på fx 500 km?

Det præcise svar

Mine knogler er fine – et resultat på 1,28 i knogledensitet, hvilket er over gennemsnittet for min alder, og tegn på en god knoglestyrke.

Samtidig er min T-Score og Z-score også på et positivt niveau, og langt fra at være nedsat, selv efter omkring 50.000 kilometers løb de seneste 10 år.

T-score og Z-score

Kan jeg så bare løbe?

Det er ikke til at vide hvad scanningen havde vist hvis jeg ikke havde løbet, måske den havde været endnu bedre…? Eller værre…

Så at sige løb styrker knoglerne tør jeg ikke, men det er i hvert fald en ret god indikation på at det ikke umiddelbart er skadeligt. Selvfølgelig med mange forbehold: De rigtige løbesko, gradvis udvikling af træningsmængde mv.

Og så kan meget jo være individuelt, og afhænge af hvordan resten af kroppen er skruet sammen – så derfor kan jeg anbefale en personlig test.

💡 Gode råd: Sådan kan du undgå løbeskader i din træning

  • Styr på dine løbesko: Forkert fodtøj øger risikoen for skader i foden, anklen og underbenet. Sørg for, at skoene passer til din løbestil og dit typiske underlag for at mindske risikoen for overbelastning.
  • Styr træningsmængden: De fleste løbeskader opstår, når man øger distancen og intensiteten for hurtigt. Uanset om du er nybegynder eller erfaren ultraløber, er det afgørende, at du ikke belaster dine sener og led mere, end de kan nå at restituere fra.
  • Lyt til kroppen efter løb: Ømme muskler er helt normalt efter et hårdt træningspas. Men får du ondt omkring knæet, hoften eller oplever hævelse, skal du reagere for at undgå skader. Lyt til smerterne, skru ned for belastningen og giv din krop den nødvendige restitution.

Den store overraskelse

Var min fedtprocent…

Havde flere gange fået målt den omkring de 8 % (som er den nedre anbefalede grænse for mænd), på diverse elektroniske badevægte/In Body-målinger.

14,1 % sagde rapporten, og så meget is har jeg da heller ikke spist siden VM!

fedt-procent

Men i gennemgangen af rapporten får jeg at vide de fleste andre målinger faktisk er ret upræcise, og som oftest viser langt under det rigtige. DEXA scanningen afslører at jeg faktisk ligger direkte i midten af den anbefalede gruppe – yay!

Er det så det sunde fedt?

Der bliver snakket meget om mættet fedt, umættet fedt, omega 3, 6 og 9, og med mine samlede 9 kg fedt var jeg spændt på (måske rettere en smule smånervøs…), om det var frituren fra pomfritterne eller planteolien fra avocadoerne som “hang ved”. For ja, der skal jo nogle kalorier indenbords når man løber 200 km i ugen, og de skal jo komme et sted fra.

VAT

Det var avocadoerne! Altså det sunde fedt. Sådan sat ind i mit hverdagssprog.

Jeg havde kun 179 gram fedt omkring organerne, noget af det laveste de havde set hos DEXA Bodyscan, og de eneste som lå under 100 gram var bodybuildere og bikini-fitness modeller.

Endnu en dejlig nyhed!

💡 Pas på kroppen: Når løbemængden bliver for stor

  • I al løbetræning skelner man mellem akutte skader (som forstuvninger) og overbelastning. Hvis du øger din intensitet for hurtigt, er der en markant større risiko for at få en overbelastningsskade.

  • Mange får skader, fordi løb består af titusindvis af ensartede gentagelser. Bliver den samlede belastning for massiv, øges din risiko for at udvikle irritation, hvor leddet eller senen pludselig føles hævet og øm.

  • Særligt overbelastning omkring knæ er et udbredt problem, da mange af stødene absorberes direkte i knæene. Vil du aktivt forebygge og reducere risikoen for skader, er tålmodig fremgang og restitution alfa og omega.

Hvad så nu

Jeg glæder mig til at følge udviklingen, men går jeg endnu dybere i rapporten kan jeg også se fordelingen af fedt og muskler på de enkelte kropsdele.

Det giver mig en mulighed for eksempelvis at styrketræne bestemte muskelgrupper helt isoleret.

Samtidig kan jeg være opmærksom på min løbestil, for hvis ikke højre/venstre side af kroppen er “i balance” med små forskelle i vægt og muskelmasse, så kan resten af kroppen kompensere ved at korrigere ind efter det – og skader opstå.

💡Kend din krop: Undgå overbelastningsskader i knæ og hofter

  • Målrettet styrketræning og øvelser: Hvis en kropsanalyse viser muskelubalance i benene, vil den svageste side kompensere. Dette øger risikoen for skader markant – særligt tilstande som løberknæ (smerter på ydersiden af knæet) eller problemer med akillessenen. Målrettet styrketræning kan forebygge dette.

  • Fra stivhed til skade: Oplever du tilbagevendende stivhed i svangsenen eller nede om din ankel? Ignoreres de tidlige symptomer, kan en lille irritation hurtigt udvikle sig til alvorlige skader. Udstrækning og strækøvelser kan lindre men afhjælper ikke altid selve årsagen.

  • Data til din fysioterapeut: Har du kæmpet med tidligere skader eller kroniske knæsmerter? En DEXA-scanning giver præcise data på dine muskler og led, som fysioterapeuter kan bruge til at planlægge din fysioterapi og få dig sikkert tilbage til løb.

Tak for indsigten DEXA!

Det er en kæmpe tryghed at vide:

  • Hvor jeg står sportsligt og sundhedsmæssigt
  • At mine knogler har det godt
  • At måden jeg spiser kontra træner på ser fornuftig ud
  • At muskelmassen er hvor den skal være

Book din egen tid og få vished her

Se mere fra rapporten herunder:

Scanningsresultater

Dexa rapport - David Stoltenborg

Læs vores andre artikler her: