Ønsker du overblik over hvad en DEXA-scanning kan tilbyde i virvaret af kropskompositions-tilbud? – Her er en gennemgang af metoden!

Dette blogindlæg handler om, hvad DEXA kan tilbyde iblandt det virvar af forskellige tilbud, der findes til vurdering af kropskomposition. Vi skal beskæftige os med spørgsmålene; hvordan virker en DEXA-scanner og hvordan beskrives kropssammensætningen ved en DEXA-scanning? Lad os komme i gang.

DEXA-metoden

En DEXA-scanner fungerer ved at sende meget svage røntgenstråler med to forskellige energier gennem kroppen. Kroppens væv har forskellig evne til at dæmpe strålerne, og DEXA kan derigennem inddele kroppen i tre forskellige dele eller “compartments”, henholdsvis Knogle, Fedt og Lean masse [1-4]. En DEXA-scanning tager typisk omkring 10 minutter, og er altså en meget hurtig måde at få indsigt i din kropskomposition, herunder informationer om såvel din knoglesundhed, dit fedtvæv og din krops lean masse, på én og samme tid. 

DEXA’s 3 compartmens giver alsidig analyse

Jo flere dele eller ”compartments” en kropskompositions-metode kan inddele kroppen i, jo færre usikkerheder og antagelser vil metoden typisk bero på [5-8].

DEXA-scanning tilbyder en valideret 3-compartment analyse med Knogle, Fedt og Lean masse, i modsætning til både bioimpedans, undervands-vejninger, pletysmografi og antropometriske målinger (hudfoldsmålinger og taljeomkreds), som alle grundlæggende inddeler kroppen i kun 2 compartments; Fedtmasse og Fedtfri masse [2, 3, 6-9].

En fordel ved DEXA-scanning er derfor, at scanningen ikke blot inddeler kroppen i hvad der er fedt, og hvad der ikke er, men beskriver knoglevæv og lean masse for sig [3]. DEXA kan altså dele kroppens fedtfri masse op i to komponenter, Knogle og Lean masse. Dette er essentielt og giver anledning til mere alsidig analyse, end hvis knogler på den ene side og vævskomponenter som muskler og organer på den anden side blev lagt i samme bunke som blot værende ”fedtfri masse” [2, 10, 11].

DEXA giver indsigt i både helheden og de enkelte kropsregioner

En DEXA kropskompositions-scanning giver information om kroppen som helhed, men også i de enkelte kropsregioner (arme, ben, torso, android og gynoid-region, mv.). På den måde får du data om både Fedt, Knogle og Lean masse på forskellige dele af kroppen og ikke blot som ét samlet resultat. Som led i denne segmenterede analyse giver DEXA samtidig estimater for, hvor meget fedt der er omkring bughulens organer på en mere nøjagtig måde end det fås ved bioimpedans og livvidde-målinger [12-15].

DEXA-scanninger udføres samtidig med minimal røntgenstråling og med meget kort scanningstid, i modsætning til CT-scanninger (høj røntgenstråling) og MR-scanninger (lang scanningstid) [6, 16-18]. Dexa giver således en unik mulighed for en kropskompositions vurdering.

Optimering af scanningspræcision; Er der noget man selv kan gøre i forbindelse med DEXA-scanninger?

Der er grundlæggende 3 ting man med fordel kan være opmærksom på inden en scanning:

1. Der er forskel på forskellige DEXA-fabrikanters scannere og modeller. For at opnå de mest sammenlignelige resultater ved gentagne scanninger, må det derfor anbefales at få scanningerne foretaget på samme scanner [8, 19-21].
Derudover er det en fordel, at man forsøger at skabe så ens omstændigheder som muligt fra scan til scan. Metoder som eksempelvis bioimpedans er langt mere sårbare overfor variationer i mad og væskeindtag end DEXA-scanning [8, 10, 20-22], men man kan alligevel forsøge at:
2. Undgå at være de- eller overhydreret ved sine DEXA-scanninger.
3. Prøve at opnå sammenlignelige forhold hvad angår fødeindtag inden scanning og derfor faste samme antal timer de gange man skal scannes, hvis det er muligt.

Book din tid til Dexa scanning her

”Direkte” og ”Indirekte” metoder

Det er helt generelt sådan, at alle andre metoder til at estimere kropskomposition end dissektion vil være ”indirekte metoder”. Dét gælder for DEXA-scanning og samtlige andre måder at analysere kropsdata på, om det så er andre billeddannende teknikker som MR og CT eller bioimpedans, pletysmografi-undersøgelser, undervands-vejninger, hudfoldsmålinger, livvidde eller andet.

Af de tilgængelige metoder på markedet er DEXA altså den eneste 3-compartment undersøgelse til kropskomposition, og DEXA tilbyder samtidig såvel helkrops som regionsspecifikke resultater.

De mange relevante og brugbare data du får fra din DEXA-scanning fremstilles i en rapport, som du kan bruge på din rejse mod vægttab, opbygning af muskelmasse, genoptræning, eller hvad der ellers måtte være dit mål.

Kilde:

1. Messina, C., et al., DXA beyond bone mineral density and the REMS technique: new insights for current radiologists practice. La radiologia medica, 2024. 129(8): p. 1224-1240.
2. Messina, C., et al., Body composition with dual energy X-ray absorptiometry: from basics to new tools. Quant Imaging Med Surg, 2020. 10(8): p. 1687-1698.
3. Mazess, R.B., et al., Dual-energy x-ray absorptiometry for total-body and regional bone-mineral and soft-tissue composition. Am J Clin Nutr, 1990. 51(6): p. 1106-12.
4. Haarbo, J., et al., Validation of body composition by dual energy X-ray absorptiometry (DEXA). Clinical Physiology, 1991. 11(4): p. 331-341.
5. Lowry, D.W. and A.J. Tomiyama, Air Displacement Plethysmography versus Dual-Energy X-Ray Absorptiometry in Underweight, Normal-Weight, and Overweight/Obese Individuals. PloS one, 2015. 10(1): p. e0115086-e0115086.
6. Holmes, C.J. and S.B. Racette, The Utility of Body Composition Assessment in Nutrition and Clinical Practice: An Overview of Current Methodology. Nutrients, 2021. 13(8).
7. Raymond, C.J., D.R. Dengel, and T.A. Bosch, Total and Segmental Body Composition Examination in Collegiate Football Players Using Multifrequency Bioelectrical Impedance Analysis and Dual X-ray Absorptiometry. The Journal of Strength & Conditioning Research, 2018. 32(3).
8. Fosbøl, M. and B. Zerahn, Contemporary methods of body composition measurement. Clin Physiol Funct Imaging, 2015. 35(2): p. 81-97.
9. Pietrobelli, A., et al., Dual-energy X-ray absorptiometry body composition model: review of physical concepts. Am J Physiol, 1996. 271(6 Pt 1): p. E941-51.
10. Lohman, T.G., et al., Assessing body composition and changes in body composition. Another look at dual-energy X-ray absorptiometry. Ann N Y Acad Sci, 2000. 904: p. 45-54.
11. Shepherd, J.A., et al., Body composition by DXA. Bone, 2017. 104: p. 101-105.
12. Shuster, A., et al., The clinical importance of visceral adiposity: a critical review of methods for visceral adipose tissue analysis. Br J Radiol, 2012. 85(1009): p. 1-10.
13. Laddu, D.R., et al., Predicting visceral adipose tissue by MRI using DXA and anthropometry in adolescents and young adults. Int J Body Compos Res, 2012. 10(4): p. 93-100.
14. Xu, Z., et al., Measurement of visceral fat and abdominal obesity by single-frequency bioelectrical impedance and CT: a cross-sectional study. BMJ Open, 2021. 11(10): p. e048221.
15. Graybeal, A.J., et al., Associations between visceral adipose tissue estimates produced by near-infrared spectroscopy, mobile anthropometrics, and traditional body composition assessments and estimates derived from dual-energy X-ray absorptiometry. Br J Nutr, 2023. 130(3): p. 525-535.
16. Pearce, M.S., et al., Radiation exposure from CT scans in childhood and subsequent risk of leukaemia and brain tumours: a retrospective cohort study. Lancet, 2012. 380(9840): p. 499-505.
17. Borga, M., MRI adipose tissue and muscle composition analysis-a review of automation techniques. Br J Radiol, 2018. 91(1089): p. 20180252.
18. Damilakis, J., et al., Radiation exposure in X-ray-based imaging techniques used in osteoporosis. Eur Radiol, 2010. 20(11): p. 2707-14.
19. Litaker, M.S., et al., Comparison of Hologic QDR-1000/W and 4500W DXA Scanners in 13- to 18-Year Olds. Obes Res, 2003. 11(12): p. 1545-52.
20. Nana, A., et al., Methodology review: using dual-energy X-ray absorptiometry (DXA) for the assessment of body composition in athletes and active people. Int J Sport Nutr Exerc Metab, 2015. 25(2): p. 198-215.
21. Marinangeli, C.P. and A.N. Kassis, Use of dual X-ray absorptiometry to measure body mass during short- to medium-term trials of nutrition and exercise interventions. Nutrition Reviews, 2013. 71(6): p. 332-342.
22. Lopes, S., et al., Bioimpedance and Dual-Energy X-ray Absorptiometry Are Not Equivalent Technologies: Comparing Fat Mass and Fat-Free Mass. International Journal of Environmental Research and Public Health, 2022. 19(21): p. 13940.